Skole-virksomhedssamarbejde

I Hvidovre Kommune arbejder vi med at styrke relationen mellem skoler og virksomheder. Til dette har vi en Erhvervsplaymaker som arbejder for at åbne skoler og virksomheder til gensidige besøg, så eleverne får et bredt kendskab til uddannelser og jobmuligheder efter endt grundskole.

Luk alle
Åbn alle

Erhvervsplaymakeren har som hovedopgave at styrke samspillet mellem lokale virksomheder og skolerne, styrke erhvervspraktikken samt styrke elevernes kendskab og interesse for erhvervsmulighederne via en erhvervsskoleuddannelse.

Hvis vi skal lykkes med opgaven med at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, så skal de nemlig have bedre mulighed for at opdage de mange muligheder, en erhvervsuddannelse kan føre til. Vi ved, at mange brancher allerede nu og i fremtiden vil mangle arbejdskraft, og her kan virksomhederne i samarbejde med skolerne være med til at gøre de unge nysgerrige på deres fag og branche.

Erhvervsplaymakeren kan hjælpe med at facilitere kontakten mellem virksomheder og skoler, fx hvad angår virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Erhvervsplaymakeren har også indblik i de forhold, både skolerne og virksomhederne arbejder under og kan derfor hjælpe med at finde en samarbejdsform, der fungerer for alle parter.

Hvis du vil vide mere, så tag endelig fat i erhvervsplaymaker Sarah Handest Broe på tlf. 41850072 eller på mail sgt@hvidovre.dk 

Inden du/I ønsker kontakt til en virksomhed, sørg da for at have en klar og tydelig idé om, hvad samarbejdet kan indeholde, og hvilket fokus I ønsker. Sørg for at komme i gang i god tid, så der er god tid til forberedelse og planlægning.

Når du eller dit lærerteam planlægger indholdet af jeres samarbejde, så tænk gerne flere fag ind. Se jeres årsplan igennem og vælg et fokus, der tilgodeser de faglige områder, I har planlagt.

Når du som lærer vil finde en virksomhed at besøge, så find gerne én i lokalmiljøet, som kan have en interesse i et samarbejde, også fremadrettet. Alle virksomheder, store som små, byder på spændende læringsmuligheder.

Alle skoleelever i Hvidovre har mulighed for at komme i erhvervspraktik mindst én gang, oftest i 8.-10. klasse.

En erhvervspraktik giver skoleeleverne mulighed for at lære om forskellige erhvervs- og jobfunktioner, og det kan gøre dem klogere på fremtidige uddannelses- og jobmuligheder.

På siden her kan du læse mere om erhvervspraktik og regler herom

Virksomhedsbesøg ved Schulstad, Ohl Logistics, Interroll, Wicotech Kirkebjerg, Hovedstadens Beredskab, MAN Energy Solution og Lundbeck

Her kan du læse mere om messen som blev afholdt i Kometen for alle 8.-10. klasser og 25 virksomheder den 9. november 2022 (åbner i nyt vindue) 

Dato for Mød en virksomhed 2023 er den 8. november! Siden bliver opdateret i oktober 2023.

Samarbejdet er sikret mellem lærere fra de tre skoler og 4 virksomheder fra Hvidovre i skoleåret 2023/2024.

Gennem en række workshops og samarbejder med virksomhederne erfarer lærerne, hvordan et skole-virksomhedssamarbejde bliver til læring for eleverne.

Forløbet skaber grundlag for et varigt og udbytterigt samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder, der løfter ambitioner om praksisfaglig praksis i kommunen.

Efter forløbet er lærerne klædt på til at planlægge, afvikle og evaluere et skole- virksomhedssamarbejde og vi løfter først sløret for de medvirkende virksomheder, når forløbet går i gang i 2023!

Besøg Naturvidenskaberne Hus og læs mere om deres mange aktiviteter fra grundskole til videregående uddannelser