Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Skole OL

Skole OL i maj 2015.
18. december 2014

De seneste år har Dansk Atletik Forbund i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund stået for arrangementet af Skole OL - det største skoleatletikarrangement i landet. Fra at være en "Københavner-begivenhed" for eleverne i Københavns Kommune har arrangementet siden sidste år udviklet sig til at være en landsdækkende aktivitet med en række lokale Skole OL-stævner samt et stort finalestævne på Østerbro Stadion i juni måned. Desuden er TV2 koblet på som mediepartner.

Hvidovre Atletik & Motion, som er en af landets førende atletikklubber, er nu blevet udpeget til at være arrangør for et af de 10 Skole OL "Lokalstævne PLUS" stævner.
Stævnet i Hvidovre afvikles mandag d. 4. maj på Hvidovre Stadion, og det er allerede aftalt, at borgmester Helle Adelborg vil åbne stævnet, der forventes at få deltagelse af mere end 600 elever fra 4.-7.kl. Hvidovre AM vil i øvrigt forud for stævnet arrangere mini-kurser for lærerne, for at klæde dem bedst muligt på til gennemføre undervisning i atletikkens forskellige discipliner.


I kan læse mere om Skole OL i Hvidovre i fællesbeskeden fra Hvidovre Atletik & Motion på Fællesnettet.